Info om keglespillet og skomager
Skrevet af Teacher d. 28. marts 2009 16:17:10
Billardbord og rekvisitter
Krav til bord og rekvisitter er fastlagt i Den Danske Billard Unions materialereglement Det spilles på borde hvor spillefladen er dobbelt så lang som den er bred og som er forsynet med 6 huller, et i hvert hjørne og et midt på hver af de to langsider.

Billard konkurrencer afvikles normalt på et helmatch billardbord, hvor spillefladen har målene: 2,84m x 1,42m. De mest almindelige billardbolde er imidlertid kleinmatch borde, hvor spillefladen måler 2,10m x 1,05m. Hullerne er 80 mm i diameter. Fra gulvet til overkanten af banden må der være 78-80cm. Bander er 37mm høje og skal overholde specifikke regler med hensyn til elasticitet.

Spillepladen er lavet af skifer, og skal til turneringsbillard have en tykkelse på mindst 38mm. Turneringsborde har indlagt varmelegeme, som sikrer at temperaturen konstant er 20-22°C. På den måde sikres det at klædet er helt tørt, hvilket betyder at ballerne løber hurtigere.

Spillepladen er dækket af klæde, som skal være enten grønt eller blåt. Til turneringsbrug anvendes klæde som er en blanding af uld og nylon. På klædet er fastlimet pletter, som markerer hvor kegler og hvide baller skal placeres. Midt på bordet er der 5 pletter i korsform med 68 mm imellem hver. Desuden er der en fastlimet plet i centrum af bordets to halvdele (udlægsplet).

Der anvendes 3 baller, som er 61,5 mm i diameter og vejer ca. 207 gram. Den ene bal er rød, de andre to er hvide eller gule. Den ene af de hvide baller skal have et farvet mærke. Ballerne er fremstillet af kunstharpiks, som holder sin form i lang tid.

Keglerne er 12 cm højde, og vejer 10-11 gram. Ved bunden er de 14 mm i diameter, ved kroppen 20 mm. Hvor keglerne er bredest, er der således 62 mm mellem hver kegle, så ballerne, der er 61,5 mm, kan netop passere imellem to baller.

Billardkøer fås i varierende materialer, vægt, længde og diameter. Køerne vejer normalt omkring 500 gram, længden er omkring 140 cm og spidsen er 11-11½ mm i diameter. De skal imidlertid altid være udstyret med en lædertip, som er det eneste man må støde til ballerne med. Lædertippen påføres blåkridt før hvert stød, hvilket modvirker at køen glider af, når man støder yderligt på ballen.

Det er tilladt at bruge en såkaldt maskine, som er et lille stativ af træ, som man kan hvile køen på under stødet, hvis det kniber med at nå.


Spillet

Start af spillet
Startrækkefølgen afgøres ved at spillerne samtidig støder til hver sin bal fra den ene korte bande mod den anden. Den spiller, hvis bal ender nærmest udlægsbanden, må vælge hvem der skal lægge ud. I udlægspositionen står keglerne på pletterne midt på bordet og de hvide baller på udlægspletterne i hver sin bordhalvdel. Stødballen ligger frit inden for bordets første fjerdedel (er i hånden). Spillet startes med udlæg. Der skal i udlæg altid stødes til rød bal mod den hvide bal på modsatte bordhalvdel.


Selve spillet
Ideen er, at man støder med sin kø til den røde bal, som efterfølgende skal ramme enten:

begge de hvide baller (det kaldes ”rødt”)
én af de hvide baller, som efterfølgende skal vælte kegler
begge de hvide baller, hvor den ene eller begge vælter kegler
Væltede kegler rejses, når stødet er afsluttet. Hvis en kegle hviler på en bal, regnes den for væltet. Hvis ballen får keglen til at stå skråt, er den derimod ikke væltet. Hvis en kegle ikke kan stå på sin plads, fjernes den og bringes først ind i spillet igen, når det stød, der frigør keglens plads, er afsluttet.

Når en spiller begår fejl eller ikke scorer point, overgår turen til modstanderen. Eventuelle point noteres og lægges til de point, spilleren allerede havde opnået.

Modstanderen er keglerejser og pointtæller, hvis der ikke er en dommer til kampen.


Point
Man kan opnå point ved at spille rødt eller vælte kegler:

Rødt: 4 point
Kegle: 2 point pr. væltet kegle
Max. point pr. stød: Rødt og alle kegler væltet: 14 point

Fejl
Ved fejl mister man retten til fortsat spil, dvs. at modstanderen overtager bordet, og desuden mister man eventuelle point som er opnået i det pågældende stød. Man beholder eventuelle point fra tidligere stød.

Der er fejl hvis:

Rød bal falder i hul. Modstanderen har i næste stød mulighed for at anbringe rød bal som ved udlæg (Rød bal er i hånden).
Rød bal vælter kegler. Modstanderen overtager bordet som det ser ud. Dette gælder også ved de efterfølgende fejltyper.
3. gang, der scores rødt uden at der væltes kegler Der må højst scores ”rødt” to gange i træk. Tredje gang må man gerne score ”rødt”, men der skal også væltes kegler. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om det var første eller anden gang ”rødt”.
Der rammes ikke en bande i mindst hvert 2. stød. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om han/hun i det foregående stød havde bande.
Der er sprængt bal, dvs. at en af ballerne ender udenfor det klædebelagte område (typisk på gulvet). Efter sprængt bal startes med et nyt udlæg.
Man vælter en af keglerne med køen, hånden etc. mens man støder.
Man støder inden alle baller er i ro, og alle kegler er sat på plads
Man har ikke mindst en fod på gulvet
Man støder til stødballen to gange i samme stød (touché)

Andre regler
Rødt alene uden nogle væltede kegler tæller for bande.

Hvis en hvid bal falder i hul, skal den når stødet er afsluttet, anbringes på udlægspletten på den modsatte halvdel af, hvor den anden hvide bal befinder sig.


Afslutning af spillet
En kamp spilles til en på forhånd fastsat distance – f. eks. 200 point. I turneringsbillard er distancen op til 800 point.

Hvis den spiller, der startede kampen, opnår sin distance først, har den anden spiller lov til at forsøge at opnå uafgjort ved at lægge ballerne op i ny udlægsposition og spille herfra.


Skomager
Skomager eller Skomagerpot ligner på mange måder keglebillard, men spilles i utallige varianter, og der findes intet autoriseret regelsæt.

Skomager spilles på et almindeligt keglebillard. Spillerne skiftes til at støde, og der kan deltage vilkårligt mange. Der tælles ned fra et vedtaget pointtal – f.eks. 60 eller 100. Udlæg er som i keglebillard. Der må ikke stødes direkte.


Point
Man kan opnå points på flere måder.

Væltede kegler giver 2 point. Væltes kun den midterste kegle giver det 6 point, og væltes alle kegler i et stød giver det 16 point.
Både rødt og blegt giver 4 point. Man kan dog ikke få begge dele i et stød.
Hvid bal i hul giver 2 point.

Skæve
I modsætning til keglebillard kan man i Skomager lave skæve point. Hvis man har lavet fejl tælles alle væltede kegler, rødt/blegt, baller i hul sammen og tillægges modstanderne pointtal.

Fejl optræder i følgende situationer:

Hvid bal spillet direkte i keglerne
Kegler væltet med rød bal
Rød bal i hul
Kegler væltet med kø, hånd m.m.
Sprængt bal
Hvis den røde bal ikke rammer en af de hvide baller i stødet koster det 6 skæve, foruden de skæve der ellers må opstå.


Afslutning
Spillet afsluttes efterhånden som spillerne når ned på 0 point. Når der er 2 spillere tilbage skal man vælte kegler eller modstanderen skal lave skæve for at man kan afslutte.


Andre regler
Hvis en hvid bal går i hul eller sprænges lægges den på den hvide plet i den banehalvdel som er modsat den hvor den anden hvide bal ligger.

Hvis rød bal går i hul eller sprænges er den i hånden, som ved udlæg.