Tværballer
Skrevet af Teacher d. 28. marts 2009 00:32:37
Keglebillard som vi kender det i Danmark, er et helt specielt spil, og måske til overraskelse for nogen, et spil som udelukkende spilles i Danmark.
Det er altså en disciplin, hvor der ikke er mulighed for at udvikle sig som spiller på et internationalt niveau. Desværre, idet vi har mange fremragende kegle spillere.

Enkelte af disse topspillere har derfor kastet deres øjne på en anden kegledisciplin, International 5-Kegle eller Casino som det også benævnes.
Her har enkelte af de danske spillere formået at få gode internationale resultater, men aldrig opnået at komme helt til tops, undtagen i den kombinerede disciplin Biathlon, som består af Int. 5-Kegle og 3-Bande Carambole. Her har bl.a. Erling Sjørup tidligere præsteret flotte triumfer, bl.a. både bronze- og sølvmedaljer, samt det første Verdensmesterskab til dansk sportsbillard.

Men nu drejer det sig om Keglebillard.

Her vil jeg en af basisballerne i keglebillard: Tværballen.

Før man går videre med alt dette, er det naturligvis vigtigt, at man har styr på den tekniske side. Så har du stadig brug for hjælp til dit stød, stillingen, broen m.v., så gå tilbage til Teknik siden og brug lidt tid på denne vigtige del.

Tværballer:

Tværballen er et af de dessins som mange spillere har problemer med, enten bliver den for kort (går inden om keglerne) eller den bliver for stor (går uden om keglerne).

Når man beregner en tværbal, benytter man i princippet en hovedregel som siger, at indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Det vil sige, at den vinkel ballen rammer en bande i, den vinkel vil den også have når den løber væk fra banden.
Her skal med det samme gøres helt klart, at dette gælder kun når stødballen spilles uden sideeffekt. Rammes stødballen i højre eller venstre side, gælder denne regel ikke mere.

SPIL MED SIDEEFFEKT ER EN AF ÅRSAGERNE TIL AT MANGE KIKSER TVÆRBALLERNE.

Det er derfor vigtigt, at du i starten spiller og træner tværballerne uden brug af sideeffekt.

For at forbedre træning af tværballer, kan du benytte dig af 2 køspidser og et stykke kridt.
Den ene køspids placerer du mellem Bal 2 og banden og den anden mellem keglefeltet og banden. der hvor de to spidser mødes ved banden har du dit træfpunkt. Ved at benytte de to køspidser, har du en rigtig god mulighed for, at vurdere hvornår indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel.
Udfor træfpunktet placerer du et stykke kridt, med et hjørne placeret helt ude ved kanten af banden.
Der vil nu ske det, at når Bal 2 rammer det korrekte punkt på banden, så vil kridtet bevæge sig og du vil med det samme kunne se, om ballen har ramt korrekt.

































































Når der trænes tværballer og alle andre dessins for den sags skyld, er det en god idé, at benytte sig af " den tænkte bal, spøgelsesballen", som beskrevet på Teknik siden.

Man får på denne måde større fortrolighed med, hvor stødballen skal ramme på Bal 2 for at denne løber det rigtige sted hen.

Vær opmærksom på, at en tværbal, hvor Bal 2 ligger pres, eller meget tæt på en bande, skal spilles meget blødt, eller man skal kompencere for, at ballen får ekstra effekt fra banden.
Dette er bl.a. en af årsagerne til at tværballer kikser.
Når man støder en bal ind i banden, så vil ballen helt automatisk "synke" ind i en halvmåne form, fordi den presser banden ind.
Men når så ballen skal ud af banden igen, så vil den følge denne naturlige halvmåne form og bliver "skudt" ud i en forkert vinkel i forhold til den planlagte, bl.a. fordi man har stødt for hårdt.
Det er derfor vigtigt, at man, så vidt muligt, forsøger at spille tværballerne med moderat stød og fart, sådan at man undgår ovennævnte situation, ellers vil tværballen blive for kort mange gange.

En anden måde at beregne tværballer på, er ved hjælp af nogle faste hjælpelinier, hvor man benytter diamanterne, de hvide mærker på trærammen.

Der er to hovedlinier som er værd at huske:
Den første linie går fra udlægspletten til et punkt på banden ud for 3. diamant på langbanden.
Den anden hovedlinie går fra et punkt på banden ud for midterdiamanten på endebanden og til 2. diamant på langbanden.

Herudover er der endnu 6 linier, placeret med 1/4 dels afstand i mellem hver linie.

































Disse linier (hvide) skal vi nu benytte til at beregne det viste eksempel på en tværbal.
Først finder vi den hjælpelinie der ligger nærmest Bal 2. Denne linie skal nu parrallelforskydes til midten af Bal 2.
På banden har vi nu 2 punkter, et for hovedlinien og et for den parallelforskudte linie. Træfpunktet for Bal 2, er lige midt i mellem disse to punkter.

Hvis den anden hvide bal f.eks. ligger i vejen, sådan at man ikke kan spille tværballen uden at de to hvide baller klapper, d.v.s. rammer hinanden, så kan man også benytte linierne til at beregne en tværbal over to bander, en anden gangs tværbal.

Først laver man beregningen for en første gangs tværbal, som tidligere beskrevet. Her får man et punkt på bande, se den tynde hvide linie.
Dernæst trækker man en tænkt linie direkte fra midten af den hvide bal og ud til bande, den kraftige hvide linie.
Midt i mellem de to punkter har man træfpunktet for Bal 2, når tværballen skal komme som en anden gangs tværbal.

































Anden gangs tværballen er et must, et dessin man skal bruge meget tid på at træne, idet man i mange tilfælde under en kamp, får mulighed for at spille tværballen af to gange og dermed også for mulighed for at spille sig til en direktør.
Se under øvelser til keglebillard, hvor du finder en masse forskellige dessin muligheder.

På et eller andet tidspunkt er man naturligvis nødt til at lære sig at spille tværballen med effekt, bl.a. for at opnå et godt efterstød. Men når man som begynderspiller skal lære at spille tværballen, er det en god ide at spille i centrum af stødballen.