1.png Billardskolen.dk 2.png
Navigation
blank.gif bullet.gif Forside
bullet.gif Oversigt
bullet.gif Instruktionsmateriale
bullet.gif Materiel
bullet.gif Teknik og balbehandling
bullet.gif Keglebillard
bullet.gif Fri Carambole
bullet.gif 3-Bande Carambole
bullet.gif Pool
bullet.gif Bedste steder at spille pool
bullet.gif Træningsøvelser
bullet.gif Downloads
bullet.gif Links
bullet.gif Kontakt siden
blank.gif
sideb-left.pngsideb-right.png
Stilling ved bordet og sigte
blank.gifStillingen ved bordet.
Den måde man står ved bordet, har stor betydning for om man får sucses eller ej, med det stød som man udfører.
Det er vigtigt at kroppen er i balance og afslappet. I modsat fald bliver stødet anspændt og usikkert.
Dette gælder uanset om du spiller keglebillard, carambole, pool eller snooker.



















Benstilling.













En af betingelserne for en god balance er, at at benene er i en korrekt position. Kroppens vægt skal være ligeligt fordelt på begge ben.
Fødderne placeres med en afstand af 30 - 40 cm i mellem hinanden. Samtidig placeres fødderne således at de er i en vinkel på ca. 45 grader i forhold til stødretningen.
I den korrekte stilling vil man kunne se en lige linie fra albuen, gennem underarmen, videre ned gennem højre knæ (hvis man er højrehånds spiller) og til det forreste af højre fod.

Afstanden ind til bordet er også vigtig. Følg anvisningerne på de følgende foto for at finde den korrekte afstand:
Placér baghånden korrekt, to håndsbredder bag balancepunktet.















Stil dig foran ballerne i den retning du vil støde, med navlen pegende nøjagtig i stødretningen. Placér køen lige bag stødballen, med bagarmen hængende ned langs med kroppen.














Træd et skridt frem på højre fod (i dette tilfælde er spilleren venstrehånds spiller), gå op på tåspidserne og drej begge fødder således at de kommer i en vinkel på 45 grader i forhold til stødretningen.














Gå ind til stødballen, samtidig med at du strækker forarmen helt ud og bøjer ganske let i begge knæ.














Kig bagud, om baghånden, bagarmen hænger lige ned og er afslappet.





























Få en person til at se om der går en direkte lige linie fra albuen, gennem underarmen, gennem knæet og videre ned til det forreste af foden, samt at overarm og underarm danner en ret vinkel på ca. 90 grader.

Er dette tilfældet er du meget tæt på at have den korrekte stilling ved bordet.
Tre ting er vigtige:
- Du skal føle at stillingen er behagelig. Flyt evt. lidt på fødderne hvis ikke dette er tilfældet.
- Du skal være i god balance.
- Køen skal kunne bevæge sig frit frem og tilbage, uden at berøre tøjet eller kroppen.

Baghånden.
Baghåndens placering kan for de fleste spilleres vedkommende, findes ved at placere højre hånd ca. 2 håndsbredder bag ved køens balancepunkt.

Find køens balancepunkt.














Bag dette punkt placerer man sin forhånd.














Bag forhånden placerer man nu sin baghånd.














Baghånden set bagfra, bemærk at armen hænger slapt ned i lige linie med køen og i lige linie med overarmen.















Dog skal man bemærke, at når man står ved bordet, klar til at støde, så skal overarm og underarm danne en retvinkel på ca. 90 grader.














Baghåndens greb om køen skal være let, men med kontrol. Man holder om køen således at køen ligger ovenpå fingrenes andet led og tommelfingeren lukker let om køen. Grebet skal være sådan, at man kan få en finger ind i mellem hånd og kø.














Baghåndens placering kan ændres afhængig af om man skal lave lange stød eller små korte stød, ved henholdsvis at flytte baghånden lidt længere bagud eller lidt længere fremad på køen.

Man skal være opmærksom på, at når man holder længere fremme eller længere tilbage på køen, så får man ofte tendens til at "skovle" med køen. D.v.s. at når man bevæger køen frem og tilbage, så laver man en bue med køen og med risiko for at kikse stødet, især fordi man kommer til at ramme for dybt i ballen, sådan at ballen hopper.
Sørg for at køen altid bevæger sig frem og tilbage i en lige linie.

Sigte.
Endnu en vigtig detalje i forbindelse med stillingen, er at man sigter korrekt. De fleste spillere får det bedste sigte ved at have ét øje på hver side af køen, således at man får de bedste muligheder for at kunne afstandsbedømme, koordinere sigtet og ramme korrekt, d.v.s. ramme der hvor man sigter.
Korrekt stilling. Bemærk at næsen er lige over køen og dermed et øje på hver side af køen.














Forkert stilling. Billedet viser køen for langt inde mod kroppen. Baghånden er ikke afslappet.














Billedet viser baghånden for langt væk fra kroppen. Baghånden er heller ikke her afslappet.














blank.gif
blank.gif blank.gif
sideb-leftt.pngsideb-right.png
Log ind
blank.gif
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
blank.gif
sideb-left.pngsideb-right.png
Theme Shadows by Harly550,063 Unikke besøg