1.png Billardskolen.dk 2.png
Navigation
blank.gif bullet.gif Forside
bullet.gif Oversigt
bullet.gif Instruktionsmateriale
bullet.gif Materiel
bullet.gif Teknik og balbehandling
bullet.gif Keglebillard
bullet.gif Fri Carambole
bullet.gif 3-Bande Carambole
bullet.gif Pool
bullet.gif Bedste steder at spille pool
bullet.gif Træningsøvelser
bullet.gif Downloads
bullet.gif Links
bullet.gif Kontakt siden
blank.gif
sideb-left.pngsideb-right.png
Bordet, baller og klæde
blank.gifBillardsportens materiel dækker emner som, billardet eller billardbordet, klæde, ballerne, køen, etui til at transportere køen i samt diverse effekter til at holde bordet, ballerne og køen i god stand.

BILLARDET.

Et billardbord til turneringsbrug skal overholde nogle ganske bestemte krav, som er nærmere fastsat i Den Danske Billard Union's Materialereglement. Både hvad angår bordets dimensioner, det vil sige højde, længde og bredde, bandehøjden, klædekvalitet m.v.
Har du brug for disse specifikationer, kan et regelsæt købes ved henvendelse på tlf. nr. 43 26 26 26.

Et billard's konstruktion er forholdsvis simpel, men samtidig alligevel med mange tekniske detaljer.
En skiferplade, fra ca. 20 - 50 mm. i hele bordets længde og bredde, hviler på en træramme, som er understøttet af konsoller eller ben.
Klædet spændes direkte ud over skiferpladen og holdes på plads ved hjælp af clips.
Stilleskruer under skiferpladen sørger for at bordet kan holdes i vater, således at bordet ikke trækker. Det vil sige undgå at ballerne løber skævt til den ene eller anden side.

Skifferstenen på carambole og kegleborde, opvarmes med et varmeelement, (meget lig det som man benytter til gulvopvarmning), bl.a. for at holde fugt væk fra klæde og skifferstenen. Stenen er meget tør og ville automatisk opsuge den fugt der er i et lokale, hvis ikke den blev opvarmet.
Denne fugt ville samtidig forplante sig til klædet, hvilket ville betyde, at ballerne ville løbe meget langsomt, på grund af en høj friktion mellem bal og klæde.

Billardbordet er teknisk blevet forbedret gennem over 100 år og er i dag et forfinet møbel med mange detaljer, især når vi taler om bordene som benyttes til turneringsbrug.

BANDERNE.

Billardet's bander som vi kender dem i dag, er lavet af vulkaniseret gummi, fastgjort på billardet's træramme og med en profil som gør at ballen rammes nøjagtig i et punkt som hedder 7/10 af ballens diameter, målt fra bunden af ballen.
Når ballen rammes i dette punkt får den et korrekt afslag fra banden og ruller med det samme og med samme fart ud fra banden, som ballen har når den rammer banden. Dette behandler vi på et senere tidspunkt under teknik.

KLÆDET.

Der findes mange forskellige kvaliteter af billardklæde. Der findes langsomme og hurtige klæder og klæderne er meget forskellige. Til carambole, keglebillard og 3-Bande Carambole benytter man gerne et hurtigt klæde, hvorimod man i pool, benytter et lidt langsommere klæde og i snooker et klæde med en høj luv.

Behandlingen af klædet er også forskellig. I snooker støvsuger man ikke klædet, man børster klædet rent for kridtstøv og andre urenheder og benytter herefter en såkaldt klædesvaber og et let fugtigt viskestykke el. lign. og trækker klædet over fra den ene ende til den anden.
Herefter stryger man snookerklædet med et specielt strygejern, således at luv'en, klædets hår, allesammen vender den samme vej. Dette betyder samtidig at ballerne på et snookerbillard løber hurtigt den ene vej og lidt langsommere når man støder den modsatte vej.

I alle de andre discipliner støvsuger man klædet. For at et klæde skal kunne holde en god kvalitet i lang tid, er rengøringen en meget vigtig del og billardet bør rengøres og støvsuges hver dag. Nogle klubber har endda den regel, at man skal rengøre bordet før det benyttes.

Rygning ind over et billardbord er naturligvis bandlyst, det samme gælder med drikkevarer af en hver art.
En ganske lille glød fra f.eks. en cigaret kan forårsage et hul i klædet med det samme.
Spildt vand, øl, kaffe el. lign. kan ikke fjernes fra et billardklæde uden at der kommer et skjold.
Et nyt klæde koster 2000 - 3000 kroner.

BALLERNE.

Ballerne er hele grundlaget for, om man kan score points eller potte ballerne i hul, afhængig af hvilken disciplin man spiller. Før i tiden blev ballerne lavet af elfenben, men i dag er disse baller erstattet af et kunststof, støbt syntetisk kunstharpiks, som giver en meget solid bal, som holder sin form i lang tid.

Efterhånden som ballerne benyttes, bliver de snavsede, bl.a. kridtstøv og mærker, håndsved når man berører dem og de bliver fedtede. Dette indebærer at ballerne i nogle tilfælde ikke helt opfører sig som man havde forventet.
For at stole på, at ballerne hele tiden opfører sig ens og løber med samme fart, er rengøring også her en vigtig detalje. I forbindelse med ballerne taler man om begreber som "butage" eller "squirt", hvilket betyder at, når to baller rammer hinanden, samtidig med at de er snavsede eller fedtede, så kan ballerne "glide" af på hinanden og således få et andet afslag end forventet. Derfor ser man også tit i konkurrencer, at en spiller beder dommeren om at rengøre én eller flere baller.

Ballerne bør pudses og poleres, f.eks. ved hjælp af en bal poleringsmaskine, eller poleres med håndkraft og såkaldt balpolish, en creme som fjerner snavs og mærker på ballen og samtidig giver ballen en højglans effekt.
Dette betyder, at selv gamle baller, kan opføre sig som nye baller i kortere tid, en kamp eller to.
blank.gif
blank.gif blank.gif
sideb-leftt.pngsideb-right.png
Log ind
blank.gif
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
blank.gif
sideb-left.pngsideb-right.png
Theme Shadows by Harly574,159 Unikke besøg